Mother Nature’s Fizz

#UkrudtSkrevet af Jesper Erik Skov, bartender tilknyttet Njord Gin

Opskrift fra Njord Gin

Det velkendte møder det uventede i denne komplekse fortolkning af en Gin Fizz. Forårets døvnælde, skovmærke og skvalderkål skaber sammen med rødbede og knoldselleri en shrub, der rummer både søde, krydrede, bitre og umami-agtige noter.

“Sød musik opstår, når denne blanding møder Njord Gins ”Distilled Mother Nature”, hvor skovmærke er destilleret sammen med blandt andet kvan, gran og en alkoholbase på kartoffel. Syre og friskhed fra æblecidereddiken og boblerne i danskvanden fuldender den vilde og fine smagsoplevelse.”

Jesper Erik Skov, bartender tilknyttet Njord Gin

Vilde råvarer: døvnælde, skovmærke, skvalderkål og evt. spiselige blomster

Gin Fizz:
6 cl Njord Distilled Mother Nature Gin
2,25 cl shrub (se nedenfor)
Danskvand
Evt. mælkebøtteblomst eller anden spiselig blomst

Shakes kraftigt og straines til et highball-glas med is.
Toppes med danskvand og garneres evt. med spiselige blomster fra årstiden.

Shrub med vilde urter:
1 god håndfuld døvnælde, skovmærke og skvalderkål
200 g knoldselleri
1 mellemstor rødbede
2,5 dl sukker
1 tsk. salt
½ dl æblecidereddike

Skær knoldselleri i tynde skiver, riv rødbeden og bland det med 2,5 dl sukker og en teske salt. Lad det trække i et glas med låg i 3 dage. Ryst dagligt for at opløse sukkeret. Si rødbede og selleri fra og tilføj æblecidereddike til saften, inden den tappes på flaske.

Smagen af forår i Aarhus

Opskriften er trykt i hæftet Smagen af forår i Aarhus, der er udgivet af Aarhus Kommune i regi af projektet Smag på Aarhus og i samarbejde med Byhøst.

Hæftet blev lanceret i forbindelse med Vild Smag Festival 2017.

Se de øvrige restauranters opskrifter fra hæftet