Nem brombærkage

#Frugter og bærSkrevet af Lisbeth Jensen

Brombærkage uden fedtstof

Prøv denne nemme og lækre opskrift på brombærkage helt uden fedtstof. Det er en klassisk sukkerbrødskage, der smager dejligt med mange forskellige slags frugt. Da kagen er uden fedtstof smager den bedst helt nybagt. Den kan også spises som dessert med is eller flødeskum.

Ingredienser

300 gr. brombær
5 spsk. sukker

3 æg
125 gr. sukker
100 gr. hvedemel
1/2 tsk. bagepulver
1 tsk. vanilje
Revet skal af en citron eller en appelsin (usprøjtet)

Fremgangsmåde

Brombærrene drysses med sukker og lægges i et smurt ildfast fad eller bageform. Æg piskes hvide og skummende med sukker. Mel, vanilje og bagepulver sigtes i og til sidst den revne skal. Det blandes let og hældes over brombærrene. Hvis man kan lide nødder, kan kagen drysses med hakkede nødder og perlesukker. Bages ca. 35 minutter ved 175 grader.