Nem rabarberkompot og rabarbertrifli

Med 3 ingredienser er du hurtigt kørende med en lækker rabarberkompot til sommerbordet

#Grønt fra havenSkrevet af Pernille Thormann Villesen

Ingredienser:

Rabarberkompot

  • 300 g rabarber
  • 60 g sukker
  • 1 drys vaniljesukker

Rabarbertrifli

  • 10 gode makroner
  • 1 dl fløde

Fremgangsmåde til kompot

Rens og skyl rabarberne grundigt og skær i tynde skiver på 2 – 3mm.
Put i gryden sammen med vaniljesukker og sukker. Lav et opkog.
Efter ca. fem minutter er det kogt sammen til en skøn kompot, som kan gemmes på glas eller bare spises med det samme.

Fremgangsmåde til rabarbertrifli

Knus makronerne ned i to små skåle, læg den afkølede rabarberkompot oven på og dæk det med flødeskum.
TIP: Kompotten kan også bruges til kødretter eller som frisk pust på morgenmaden.