Pastasalat med ramsløgspesto

#Vilde urterSkrevet af Mai Lange

Sølystskolens opskrift på Pastasalat

Mikkel Wejdemann, der er manden bag MadMikkel, var i foråret 2018 på besøg i kantinerne på en række skoler i Aarhus Kommune. Formålet var at inspirere både personale og børn til at gå på opdagelse i naturens eget spisekammer. Opskriften her er derfor udviklet af kantineleder Aase Balsby Madsen på Sølyst- og Kaløvigskolen i samarbejde med Mikkel Wejdemann. Retten blev i foråret serveret i skolens kantine. Skolebesøgene er en del af Aarhus Kommunes projekt Smag på Aarhus.

Ingredienser:
Pastasalat med f.eks. kylling, ærter, majs og agurk

Ramsløgspesto:
Ca. 50 blade ramsløg
1 dl. Olivenolie
1-2 dl. Vand
2 håndfulde ristede solsikkekerner
Salt og peber
Saften fra en citron

Fremgangsmåde:
Rens ramsløgsbladene grundigt i koldt vand. Ryk eller hak dem i mindre stykker, så de er nemmere at blende. Rist solsikkekerne på en tør pande og bland dem med ramsløgene. Tilsæt olie, citronsaft, vand, salt og peber og blend det hele sammen til en fin en grov pesto.
Smag løbene til og tilsæt evt. flere kerne eller mere olie/vand for at få den ønskede konsistens og smag.
Lav en pastasalat og vend pestoen i efterfølgende eller server pestoen ved siden af, så eleverne selv kan dosere.