Rosengelé

#BlomsterSkrevet af Freelance-skribent og blogger Trine Ellegaard

Ingredienser:
1 liter rosenblade – gerne højrøde og pink, da det giver en god farve til geléen.
1 liter vand
2 tsk. citronsyre
750 g sukker
1 brev gul Melatin
atamon

Fremgangsmåde:
Pluk rosenbladene af roserne lige før, de drysser af, og skyl dem i vand. Kog dem i en liter vand sammen med 2 tsk. citronsyre (som trækker saften ud af roserne) ca. et kvarters tid.

Si rosenbladene fra i en almindelig si og mål saften op. Der skal være nøjagtig en liter. Har du mindre, tilføjer du blot lidt koldt vand.

Hæld rosensaften i den rengjorte gryde og varm saften op. Bland gul Melatin i og rør godt med et piskeris. Derefter bringes saften i kog. Lad den koge ca. 1 minut.

Så hælder du sukkeret i, pisker, og bringer igen saften op til kogepunktet. Lad saften koge i 1 minut igen.

Skum geléen af, så du får alle urenheder væk og så den bliver helt klar. Dette skal gå lidt tjept, da geléen hurtigt vil begynde at stivne på overfladen.

Hæld på rengjorte og atamonskyllede glas og luk til, når rosengeléen er kølet af.

Opskrift og foto er lavet af freelance-skribent og blogger Trine Ellegaard fra websiden Fra haven til maven.