Rosenvand

Når strandende bugner med de smukke blomster af hybenrose, er det oplagt at plukke i store mængder og lave sin egen rosenvand.

#BlomsterSkrevet af Ursula Meander Bjerggaard

Ingredienser:
Rosenblade til at fylde en gryde 3 gange
Vand til 1/3-del af grydens størrelse

Fremgangsmåde:
Fyld gryden med rosenblade. Hæld kogende vand i gryden, kog op og lad blomsterne simre med låg i en halv time. Si væsken over i en skål og pres væsken ud af de kogte rosenblade.
Fyld igen gryden med friske rosenblade og tilsæt rosenvandet fra 1. kogning.
Lad det simre med låg en halv time igen. Si atter væsken og pres de kogte blade.
Tilsæt rosenvandet fra de to kogninger og de sidste rosenblade, og lad rosenvandet simre med låg en sidste halv time. Si væsken og pres rosenbladene.
Nu er rosenvandet færdigt, og kan bruges med det samme eller gemmes til en anden lejlighed.

OBS: Rosenvand kan holde sig i ca. 3 uger i køleskab. Du kan også vælge at fryse det i mindre portioner (dog mister det lidt aroma herved). Nogle tilsætter også konservering såsom kaliumsorbat/Atamon.

 

Opskriften er lavet af Smag på Aarhus’ egen måltidssnedker Ursula Bjerggaard.