Rustik æbleflæsk

#Frugter og bærSkrevet af Lisbeth Jensen

Æbleflæsk er i sin originale form stegt flæsk og æbler stegt til mos i fedtet. Forskellene opstår fra familie til familie, for eksempel om der skal sukker i, om æblerne skal være skrællede, og om det skal laves i ovn eller på pande. Opfind din egen variant.

Min er sådan her:
5-10 æbler (alle æbler kan bruges, både de sure og de søde)
1 løg
2 stilke bladselleri
½ til 1 dl rørsukker efter smag og æblernes sødme.
4-5 kviste timian (eller 1 tsk. tørret)
1 -2 pk god bacon (fadet skal være dækket helt)

Løg og blegselleri snittes fint og lægges i et ildfast fad. Æblerne skæres i mindre stykker – efter min mening med skræl – og blandes i fadet. Timian og sukker fordeles jævn over det hele, og æblerne dækkes med baconskiver.

Derefter steges det hele i ovnen ved 175 grader, indtil baconskiverne er sprøde og brune (ca. halv time).

Løg og blegselleri bliver ikke lige så møre som æblerne på denne måde. Hvis man vil have dem helt bløde, skal de lige steges på pande, inden de kommes i fadet.

Opskrift af Lisbeth Jensen.
Billede af Cecilie Lambertsen og Stine Stampe.