Snaps med blæretang

#TangSkrevet af Jan Kristiansen - snapsogurter.dk

Blæretang er den mest kendte tang ved vore strande og let at kende på de runde blærer. Den gror på sten, og det er kun de yderste nye skud, man skal høste.

Sådan gør du:
Blæretang høstes om vinteren for at undgå alger. Om sommeren kan man se algerne på bladende som små lyse punkter. Det er vigtigt, at tangen høstes i vand med frisk strøm, hvor planterne er dækket uanset flod eller ebbe. Husk at klippe bladene – af ikke hive, der skulle jo meget gerne komme nye skud.
Efter plukning og skylning i rindende vand, tørres bladene, til de er knastørre.

Tangen trækker som almindelige planter, men ikke lang tid – kun ganske få dage. Brændevinen bliver brun og meget markant i smagen og bliver ikke bedre ved lagring. Ikke alle kan lide den rene tangsnaps, men den er særdeles god at blande med andre snapse.

Trækketid: 3 – 4 dage
Drikkeklar: Omgående, men skal fortyndes
Lagering: Blive ikke bedre
Opbevaring: Bruges tørret

Opskriften er udviklet af Jan Kristiansen, der driver enkeltmandsfirmaet Snapsogurter.dk.
Opskriften er én af flere, du kan finde i et hæftet, som er udgivet af Smag på Aarhus, Aarhus Kommune.

Læs hele hæftet SNAPSEOPSKRIFTER
Download printvenlig udgave af SNAPSEOPSKRIFTER som PDF-fil

Hold samtidig øje med kalenderen for guidede snapseture i naturen omkring Aarhus