Sommermuffins med hyldeblomst

#BlomsterSkrevet af Trine Jakobsen og Henriette Gylling, der studerer Ernæring og Sundhed på VIA

Lækkerier til picnickurven

Hyld at hylden er sprunget ud og gå på rov efter de hvide blomster, som kan bringe massere af sommersmag til dine muffins. Disse hyldeblomstmuffins er super nemme at lave, og så er de perfekte til en picnictur ud i den skønne natur.

Ingredienser:
8 muffins

14-16 klaser hyldeblomster (svarende til ca. 45 g)
2 æg
55 g smeltet smør
125 g hvedemel
1 dl mælk
100 g sukker
2 tsk bagepulver
2 tsk vaniljesukker
1 knivspids salt

Sådan gør du:

  1. Pluk blomsterne af stilkene og læg dem i en skål. Undgå så vidt muligt at få de små stilke med.
  2. I en anden skål røres alle ingredienserne, undtagen hyldeblomster, godt sammen.
  3. Hyldeblomsterne tilsættes og vendes godt sammen med dejen.
  4. Dejen fordeles i smurte muffinsforme og bages i ovnen ved 180 grader varmluft i ca. 20 minutter.