Stegte rejer med skal

#Fisk og skaldyrSkrevet af Lars Brøndum

1 kg rejer
Rapsolie ell. lign.
Salt
Tilbehør: Brød og urtemayonaise

Skyl rejerne godt og tør dem af i køkkenrulle. Rejerne skal ikke pilles, men skal beholde skallen på.
Varm olien godt op i en gryde ved jævn varme.
Del rejerne i mindre portioner, så der ikke steges for mange af gangen.
Dybsteg en portion rejer i den varme olie ca. 2 min. indtil de er lyserøde og sprøde. Tag rejerne op og lad dem dryppe af på køkkenrulle. Vend de lune rejer med salt og server dem evt. sammen med urtemayonaise og brød.
Alt efter temperament kan du spise de stegte rejer med hoveder og skal, pille hovederne af eller pille rejerne helt.

Evt. kan rejerne vendes i en gang mel inden stegning