Svampesalat med rødbede og ost

#Svampe og nødderSkrevet af Ursula Meander Bjerggaard

Svampesalat med rødbede og ost

Yes! En super lækker salat der mætter i lang tid og som bare er genial og smuk.

Ingredienser:

4 portioner (ca. mængdeangivelser)

300 g. rødbeder
2 håndfulde fuglegræs eller vikke (eller lidt løgspirer/ærterspirer)
2 dl. marinerede svampe, afdryppet
1 rulle gedeost i skiver
1 håndfuld græskarkerner (eller andre kerner)
Lidt olivenolie
Flagesalt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

Kog rødbederne i letsaltet vand i ca. 40 minutter, kortere tid hvis de ikke er så store.
Når de er møre, så giv dem en tur under den kolde hane, og herefter kan du nemt gnubbe skrællen af.

Rist græskarkernerne med lidt salt på en tør pande, indtil de knitrer. Afkøl dem.

Skær rødbederne i tynde skiver og fordel dem på et stort fad, eller portionsanret på tallerkner.

Fordel gedeosten ovenpå rødbedeskiverne. Skyl urterne anret dem og græskarkernerne over rødbederne. Læg de marinerede svampe over salaten.

Stænk evt. lidt af svampemarinaden over retten, eller bare brug en lækker olivenolie. Drys med lidt flagesalt og friskkværnet peber.