Tørrede æblesnacks

#Frugter og bærSkrevet af Pernille Villesen

Stik kernehuset ud på store regelmæssige æbler – der findes et specielt jern til det eller brug en lille skarp kniv.

Skær nu skiver af æblerne – så tynde som muligt.

Hvis du vil bevare æblerne hvide, så dyp dem i citronsaft eller æbleeddike.

Skiverne lægges på bagepapir på bageplade og tørres i ovnen til de er lysebrune – hvilket tager 1-2 timer. Ovnen stilles på 100 grader varmluft og måske med ovnlågen på klem.

Skiverne kan eftertørre i oven, mens den køler af.

Æbleringene kan drysses med kanel for ekstra smag.

De færdige ringe kan dyppes i smeltet chokolade.

I gamle dage hængte man skiverne på en snor ved skorstenen. Man kan også lave et tørrestativ af spisepinde og hænge op ved brændeovnen.
I dag kan man også købe tørremaskiner til frugt og krydderurter for at opnå perfekt resultat.

De tørrede æblesnacks kan holde sig en månedstid i tætlukket glas.

Opskrift Pernille Villesen
Billede af Cecilie Lambertsen og Stine Stampe