Torske-suaasat

#Fisk og skaldyrSkrevet af Ursula Meander Bjerggaard

Torske-suaasat

Her er opskriften på en lækker torskesuppe. Fiske-turen d. 12. marts. 2016 var stedet for lækre smagsprøver og gode oplevelser.

4 portioner (ca. mængdeangivelser)

250 g. bacontern
1 spsk. smør
500 g. torsk (uden ben)
2 stk. løg
2 fed hvidløg
1 stk. bladselleri
2 mellemstore gulerødder/majroer/porrer
3 stk. mellemstore kartofler
Ca. 2. l. bouillon
1 dl. grødris
3 dl. piskefløde
4 stk. laurbærblade
salt og peber

Denne suppe er inspireret af den klassiske grønlandske ret hvor man almindeligvis bruger sælkød eller hvalkød, men med torsk og bacon er retten meget lækker og nemmere at skaffe ingredienser til.

Steg bacon i en stor gryde, det skal ikke blive sprødt. Imens det steger rens og hak alle grøntsa-ger fint. Lad grøntsagerne og bacon stege sammen i ca. 10 min.
Tilsæt bouillon, så det dækker grøntsagerne + noget ekstra vand. Tilsæt laurbærblade og grødris og lad suppen koge lidt ind, ca. 15 min.. Imens grøntsagerne koger sammen med risene, istandgør du torsken og skærer den ud i mindre stykker. Tilsæt fløden og kog suppen op igen, så smagen koncentreres. Tilsæt fisken. Fisken skal kun have en 5 minutters tid, så konsistensen på suppen skal være lind inden du tilsætter fisken.
Smag suppen til med salt og peber og fisk evt. laurbærbladende op.

Suppen spises rygende varm på en kold dag, og er lækker sammen med en håndfuld friske urter i sæson, fx ramsløg, løgkarse eller persille.