Et par gode råd til planlægningen af dit arrangement
Her er en række gode råd, vejledende spørgsmål og nyttige links til dig, der gerne vil afholde et arrangement.
Generelt
- Hvad vil du lave til arrangementet?
- Fastsæt dato og tidspunkt for arrangementet.
- Hvem kan hjælpe dig? Har du brug for samarbejdspartnere?
Sted
- Hvor skal arrangementet foregå?
- Har du brug for at booke et lokale eller køkken? Eller foregår arrangementet udendørs?
- Følg vejledningen på www.arrangoeriaarhus.dk, hvis du afholder et arrangement på offentlige arealer. På siden finder du blandt andet information om, hvordan du søger om tilladelse til brug af offentlige arealer.
- Du kan booke de kommunale bålpladser på www.friluftslivaarhus.dk
Deltagere og tilmelding
- Hvem kan/skal deltage?
- Er der brug for at kende eller styre deltagerantallet af hensyn til forplejning, plads eller lign.?
Hvis ja, hvordan tilmelder man sig? - Er arrangementet gratis eller er der brug for deltagerbetaling?
- Er der nogle særlige forhold, man skal være opmærksom på?
Kræver det fisketegn, kan handicappede deltage osv.?
Råvarer og hygiejne
- Skal der bruges/tilberedes råvarer? Er råvarerne i sæson? Er det dyrkede eller samlede råvarer?
- Der kan være særlige forholdsregler, du skal være opmærksom på, når du håndterer fødevarer. På Fødevarestyrelsens hjemmeside finder du en række relevante publikationer om mad og hygiejne.
Kommunikation og PR
- Hvordan får du fat i målgruppen for dit arrangement?
- Er der relevante netværk, der kan dele budskabet om dit arrangement?
- Er der brug for plakater eller flyers til at hænge op eller dele ud, hvor målgruppen ofte færdes?
- Skal der sendes pressemeddelelser ud? Vær opmærksom på at de husstandsomdelte gratisaviser skal have information (og gerne foto) sendt i god tid, da aviserne kun udkommer 1-2 gange om ugen. Husk kontaktoplysninger på arrangøren.
- Du er velkommen til at oprette dit arrangement her på siden, så det kommer til at fremgå af arrangementsoversigten.
- Ofte er det også en god idé at oprette en begivenhed på Facebook. Del gerne din begivenhed på Smag på Aarhus’ Facebook-side.
Opret nyt arrangement her på siden
Se oversigten over kommende arrangementer